Historie
Historien bag Tsuriai Ryu Ju jitsu
Slagelse Selvforsvarsklub så dagens lys i 1985. Klubben blev oprettet under Slagelse Karateklub og klubben kom som helhed til at hedde Slagelse Karate og Selvforsvarsklub. Karateklubben selv opstod i 1979.
Klubben holdt først til i lokaler på Antvorskov Skole, men ingen fast dojo. Det vil sige at måtterne skulle lægges ud inden hver træning og ligeledes pakkes væk efter endt træning. I starten af 90'erne flyttede vi til vores egne lokaler i Slagelsehallen og i midten af 90'erne til hvor vi er nu - i vores egen dojo på Søndermarksskolen.
Efter ændringer i klubbens bestyrelse i 2004 fik klubbens instruktørstab bedre mulighed for at føre ideer ud i livet. Ju-jitsu afdelingen fungerer nu i praksis som en uafhængig klub og ju-jitsu-klubbens beslutninger bliver løbende taget af klubbens instruktører. Poster i bestyrelsen er p.t. delt mellem karate, ju-jitsu og kobudo (våben)
I det henseende gik instruktørerne sammen om at forbedre og forny klubben. Officielt skete dette d. 1. januar 2005, uofficielt 1. september 2004. Der er allerede sket mange forbedringer som nyt pensum, nyt logo, flere kurser, renovering af dojo m.v. og flere er undervejs i 2006. Fra og med 1. januar 2005 hedder ju jitsu klubben officielt Tsuriai Ryu Ju jitsu, med tilnavnet Slagelse Selvforsvarsklub.
|